
16
DK
lokale skal foregå frit gennem permanente åbninger
med tværsnit, der ikke er mindre end ovennævnte.
Disse åbninger kan også fås ved at forstørre
mellemrummet mellem døren og gulvet. Hvis der
anvendes en elektrisk ventilator til bortledning af
forbrændingsprodukterne, skal ventilationsåbningen
forstørres på grundlag af ventilatorens maksimale
luftføringsevne. Den elektriske ventilator skal have
tilstrækkelig kapacitet til at sikre en luftudskiftning pr.
time lig med 3-5 gange lokalets volumen. Hvis
apparatet anvendes intensivt og i længere tid, kan
der være behov for supplerende udluftning, fx kan
man åbne et vindue, eller udluftningen kan forbedres
ved at øge den elektriske ventilators udluftningsevne,
hvis en sådan er installeret. Flydende gas, der er
tungere end luften, samler sig i nærheden af
gulvoverfladen. Dette medfører, at lokaler med flasker
med flydende gas skal have åbninger til de ydre
omgivelser i nærheden af gulvoverfladen, således at
eventuelle gasudslip kan bortledes forneden.
Desuden må man aldrig opbevare flasker med
flydende gas (heller ikke tomme) i lokaler der ligger
under jordoverfladen; det vil være hensigtsmæssigt
kun at have den anvendte flaske i lokalet, og denne
flaske skal være tilsluttet langt fra varmekilder, der
kan bringe den op på en temperatur over 50 °C.
Gasforsyning
• Tilslutning af apparatet til rørledningen eller til en
gasflaske skal udføres i overensstemmelse med
de gældende regler, og først efter at man har
kontrolleret, at apparatet er reguleret for den
gastype, den vil blive tilført.
• Dette apparat er forberedt til funktion med den gas,
der er anført på etiketten på kogefladen. Hvis den
leverede gas ikke stemmer overens med den gas
apparatet er fremstillet til, skal man udskifte
dyserne (følger med leveringen), som forklaret i
afsnittet “Tilpasning til forskellige gastyper”.
• For at opnå sikker funktion, passende
energiforbrug og længere funktionsdygtig levetid
for apparatet, skal man sørge for, at
forsyningstrykket overholder de værdier, der er
anført på tabel 1 “Specifikationer for gasblus og
dyser”. Hvis dette ikke er tilfældet, skal man
installere en speciel trykregulator på
indgangsrøret i overensstemmelse med de
gældende standarder.
• Tilslutningen skal udføres på en sådan måde, at
apparatet ikke udsættes for nogen form for
påvirkning.
Tilslut den gevindskårne ½”G cylindriske hankobling
F) på bagsiden af apparatet ved hjælp af et metalrør
med koblingsstudse (D), der stemmer overens med de
gældende regler, eller brug en ubrudt metalslange
med koblingsstudse (C), der stemmer overens med de
gældende regler, som ikke er længere end 2000 mm.
Kontroller at slangen ikke kan komme i kontakt med
bevægelige dele, der kan beskadige eller trykke den
sammen. Hvis man benytter en gummislange, skal
man montere den specielle gummiholder til flydende
gas (A) eller til naturgas (B). Man skal også anvende
pakningen (G) (følger med) på begge typer
tilslutninger. Fastgør de to ender på slangen med de
specielle slangeklemmer (E) i overensstemmelse
med de gældende regler. Slangen skal være i
overensstemmelse med de gældende standarder og
være egnet til den anvendte gastype. Desuden skal
følgende overholdes for slangen:
• Den skal være så kort som muligt, og med en
max længde på 1,5 meter.
• Den må ikke have bøjninger eller indsnævringer.
• Den må ikke komme i kontakt med apparatets
bagside, eller med andre dele der kan nå en
temperatur på 50°C.
• Den må ikke føres gennem huller eller åbninger
beregnet til udledning af forbrændingsgas fra
ovnen.
• Den må ikke komme i kontakt med skærende dele
eller skarpe kanter.
• Det skal være let at undersøge slangen i hele dens
”bane”, for at kunne kontrollere dens tilstand.
• Den skal udskiftes indenfor datoen punslet på
selve slangen.
Vigtigt: Ved tilslutning til flydende gas (flaskegas) skal
man montere en trykregulator i overensstemmelse
med de gældende regler mellem flasken og slangen.
Når installeringen er afsluttet skal man kontrollere, at
tætningen for gaskredsløbet er tæt ved hjælp af en
påført sæbeblanding (aldrig ved brug af åben ild).
Kontroller at rørledningen for naturgassen har
passende dimensioner til at forsyne apparatet, når
alle gasblussene er tændt.
Tilpasning til forskellige gastyper
Ved behov for at tilpasse komfuret til en gas, der
ikke er af den type, som det oprindeligt er bestemt
for (vist på mærkatet foroven på komfuret eller på
emballagen), skal man udskifte gasblussenes dyser
ved at følge nedenstående fremgangsmåde:
• Fjern ristene fra gasblussene, og fjern
gasblussene fra de respektive sæder.
• Løsn dyserne (fig. 9) ved hjælp af en 7 mm
topnøgle. Udskift herefter dyserne med de dyser,
som er egnede til den nye gastype (se tabel 1
“Specifikationer for gasblus og dyser”).
Genmonter delene ved at udføre handlingerne
modsat.
Comentarios a estos manuales